onsdag den 16. februar 2011

Sæt selv din fødsel igang

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg godt snart vil føde. Jeg glæder mig til at der er udsigter til mit bækken kan gå i orden. Som det er nu så kan jeg ikke skille min ben fra hinanden og ikke gå ret meget. Jeg kan ikke sidde ret meget op - Så kort sagt så jeg er sengeliggende.
Det er altså hårdt når man som jeg er vant til at være fysisk aktiv. Selv om jeg kæmper med en del sygdomme i bevægeapparatet så er jeg ikke typen som slænger mig på sofaen fordi jeg lider af kroniske smerter. Så ville jeg da først blive rigtig syg! Dertil så er motion jo vigtigt og endnu mere vigtigt når man er hypermobil da god muskelstyrke kan holde ens led og derfor kan mange af smerterne forsvinde eller mindskes.
Herhjemme kan vi faktisk godt leve uden et TV-signal. For ofte så har jeg gang i andre ting om aften hvor mange mennesker normalt ser TV og i løbet af dagen er jeg også i gang. Ser vi TV, så ser vi film eller ser noget via internettet. Så for mig er det også enormt uvant at ligge og glane TV hele dagen og det er ikke tilfredsstillende for mig overhovedet!

Når man nu gerne vil føde, så hører man jo tit en masse husråd til hvad der kan sætte fødslen i gang. De fleste er dog ret useriøse, men meget sjove.

Dem jeg er stødt på rundt om på internettet lyder således:
- Spis ananas (Det vidste sig vidst så at det var 7 om dagen man skulle spise før det gav noget)
- Spise Kæmpenatlysolie fra 34 uger
- Indføre Kæmpenatlysolie i skeden ved livmodermunden fra 36 uger
- Massere af sex
- Nuldre brystvorter
- Drik hindbærblad the
- indtage Amerikansk olie
- Drikke 2 øl
- Karbad
- Gå op og ned af trapper
- Ve-kage


Så kan man jo ellers tage listen fra en ende af også bare forsøge. Måske man går helt naturligt i fødsel inden man når igennem listen.

Jeg tror dog ikke noget af det hjælper synderligt. Især ikke hvis kroppen ikke er klar til at føde.

Og skulle man ikke lige slutte af med opskriften på Ve-kage (som jeg altså ikke selv har prøvet)

Ve-kage

Skulle have en effekt pga. at ingredienserne sætter gang i tarmsystemet, som dermed kan stimulere livmoderen til at lave veer. Hvis den ikke virker så er ventetiden gået med det.

Opskriften på Ve-kage
4 æg
1 dl sukker
300 g margarine/smør
230 g mel
300 g mørk chokolade
1 spsk. kakao
200 g kokosmel
1 håndfuld rosiner
1.5 dl stærk kaffe (Nescafé er velegnet)
1 spsk. bagepulver

Rør smør og sukker til en lind masse, tilsæt 1 æg ad gangen sammen med en spiseske mel.

Tilsæt resten af melet, hvori kakaoen og bagepulveret er iblandet. Smelt halvdelen af chokoladen i kaffen, rør kokosmel i dejen sammen med den smeltede chokolade/kaffe.

Til sidst røres rosinerne i.

Kagen bages i en rund springform, ca. 1 time ved 180 grader (160 varmluft) . Lad kagen afkøle. Smelt resten af chokoladen og pynt kagen med det.

lørdag den 12. februar 2011

Vugge i himlen - Om at sy noget selv

Så er det kun 4 uger til termin. Det er lidt vildt. Jeg blev også lige ramt af panik, for jeg har jo slet ikke det hele klar endnu og om en uge er det helt legalt at gå i fødsel også skal alt til fødslen, som jo skal være herhjemme, jo være klar.
Det er dog ret svært at få ordnet alt det jeg gerne vil da mit bækken er som gele.
Men idag kom jeg i tanke om at jeg havde et stykke stof, en gammel dug, som jeg måske kunne lave noget fornuftigt ud af. Vi har herhjemme anskaffet os en Leander vugge. Jeg har købt den brugt da jeg er glad for ideen om at undgå overforbrug og ikke har lyst til at bidrage ret meget til brug-og-smid-væk-mentaliteten. Dertil så er det altså en helt del billigere at købe brugt og når man er ung og skal anskaffe en masse udstyr til det kommende vidunder så er det altså noget som virkelig løber op. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge vi skulle have punget ud med hvis alt det vi har købt skulle have været købt sprit nyt. Det er helt sikkert et beløb på den anden side af 250000kr.
Jeg ville gerne have en himmel til den omtalte Leander vugge. Men da jeg stod i Ønske Børn og kiggede på den fik jeg meget skuffende fornemmelse. Tynd bomuld syet i baner og hængt omkring vuggen. 300kr! Helt ærligt det koster ca. 30kr pr meter i stof og stil sådan en omgang bomuld og håndværksmæssigt kunne det laves flottere!

Jeg har dog ikke lige fået købt mig det stof som jeg drømte om og idag blev jeg for utålmodig til at vente med at sy den himmel til jeg fik det købt. Så den gamle dug er blevet til himmel.

Det er noget enhver kan sy. Det er idiot sikkert.
Resultatet ser sådan ud (Og jeg synes der er så hyggeligt i den vugge og jeg glæder mig til at putte min søn deri):


søndag den 6. februar 2011

Genbrugs butikker er.....

Fantastisk OG farlige...... For pengepungen....

Selv om jeg allerede har alt for mange stel så kunne jeg ikke dy mig da jeg igår i vores lokale genbrugsbutik fald over det mest fantastiske Søholm kaffestel. Jeg har aldrig set noget lignende og farverne var så flotte og guldbelægningen appellere jo til enhver kvinde.

Der på et lille bord stod der 5 kopper og underkopper. En kaffekande, sukker og flødeskål. Tror det var det første jeg fik øje på den dag, ud over trappen som jeg med min enorme vom skulle passe på med ikke at falde ned af.
Jeg blev enig med mig selv om at det ene stel der hjemme jo var et hverdagsstel (og ikke et kaffestel heller og desuden fra Ikea) Det andet var en bryllupsdaggave (RC Blåpalmette og desuden heller ikke et kaffestel) Det trejde havde jeg arvet fra min oldemor (Det mest fantastiske RC Blå blomst) så det havde jeg jo ikke brugt penge på. Det fjerde var jo et moderne stel med mindre charme som jeg egentlig også havde fået ret billigt på trendsales (Det humoristiske Amokka stel) . Også har jeg ikke nogen finere kaffekander, kun en million thepotter. (At kaffekanden så er enormt lille det taler vi ikke om)

Så jo - Det SKULLE bare med hjem! Desværre var sælger ikke til at hugge og stikke i med hensyn til prisen. Så jeg måtte give mig og langede de 200kr over disken og krævede en kasse at bære det i. (HA!)

Det er så sødt og helt dukkeagtigt i størrelsen. Der kan være en mundfuld mokka i de små kopper!


Også taler vi ikke om at jeg nok kun kommer til at kigge på det gennem vitrinens låger.

onsdag den 2. februar 2011

Kreativt genbrug

Jeg kan desværre ikke være så kreativ i øjeblikket som jeg selv gerne vil det. Det er desværre ikke så praktisk - For slet ikke at tale om umuligt - At male møbler, scrappe, sy, eller andet i den dur når man ligger ned. Det er desværre sådan min dag forløber for tiden. Med at ligge ned. Jeg glæder mig til jeg har født og mit bækken kan få en chance for at gå på plads igen så jeg kan bevæge mig igen.

Men imellem tiden synes jeg ikke skal snydes for lidt kreativt. Dem af jer der har læst min dagbog dengang jeg skrev på Ungmor.dk har måske set noget af det jeg viser før. Det må i så bare leve med.

I sommers smuttede jeg forbi den lokale genbrugs møbel biks og der har de altid mange sjove ting. Der er fyldt med gamle bøger og porcelæn. Der meste er ikke så spændene, der er meget kinesisk porcelæn og videofilm. Men hvis man kigger godt efter så kan der dukke ting op som med lidt snilde kan blive flotte og sagtens kan få en plads i et moderne hjem.

Jeg fandt en gammel taburet. Den var i mørkt træ som helt sikkert havde set bedre dage. Stoffet var slidt og lugtede. Desværre har jeg ikke noget før billede - Men billedet efter en omgang maling og nyt betræk siger vidst det hele. Det er smadder nemt at gøre selv.

Bare du har:
Sandpapir
En klat maling - Vil helt klart anbefale man bruger træmaling istedet for Akryl som jeg har brugt
pensler
Stof
En søm pistol

Hvis taburetten er lidt vakkelvogn kan det være en ide at skille den helt af og lime den sammen igen. Jeg skilte min taburet ad for at male den og den fik derfor også ny lim. Gør man det skal man huske at sætte den i spænd mens limen tørre. Det gør du med skruetvinger.
Det stof jeg har brugt er fra Ikea (Hvem elsker ikke Ikea?)




Er jeg den eneste som glæder sig til forårets og sommerens loppemarkeder?