torsdag den 22. september 2011

Gryde tid - Opskrift


Hvem elsker ikke gryderetter? Og nu hvor det bliver koldere i vejret er det oplagt med en varm, smagfuld og sund gryderet at lune sig på. Især snottede næser elsker gryderetter.

Den anden dag lavede vi igen mad, som planlagt efter vores madplan. Vi er begyndt at bruge Aartidernes "Mad planer" en bog som er udformet som madplan med 5 retter og 2 indkøbslister. Man kan vælge indkøbslisten til 3 dag eller til 2 dage, eller man kan tage dem begge og købe ind til mad til 5 dage. Man kan endda få sendt madplanen på SMS. Det er da SMART!

I denne uge står den blandt andet på: Lasagne, lammegryde, svinemørbrad og hel kylling med ovnbagte rodfrugter.

Igår var det Lammegryden som stod for skud. Retten hedder i følge Aarstiderne "Lammegryde "one pot" med grillet aubergine og squash".
En smagfuld ret med et frisk pust af citrus og dejlig mørt kød. Den ville helt sikker også gøre sig godt med kartoffelt mos når man ikke længere kan få nye kartofler.

Opskriften kan findes her: http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/lammegryde-one-pot-med-ratatouille.aspx

Den kan laves uden aubergine hvis man i farten glemmer at købe det og kan man ikke finde lammekød kan kalv også bruges. Næste gang vil jeg tilføje lidt paprika.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar